Forskelle mellem mænd og kvinder har i mange år givet anledning til både fascination og frustration. Nok mest frustration, når det gælder parforhold. Det kan udspille sig i dilemmaer, som hvorfor trækker han sig, når hun ønsker at fordybe sig i deres forbindelse? Og hvorfor synes hun, der er et problem, når han tilsyneladende ikke gør?
Hvordan er det lige, man mødes på midten, når han står i den helt modsatte ende af, hvad hun gør, med en afstand der kan føles som flere kilometer?
Vi kan godt dykke ned i, hvor forskellige vi er. Der er noget med hormoner, forskellige hjernestørrelser og noget med cyklusser. Der er allerede utallige forskningsartiker og bøger, som adresserer kønslige forskelle. Jeg vil meget hellere kigge på, hvad vi har til fælles. Os alle sammen. For måske er der noget, vi har overset. Og hvis vi lytter godt efter, giver det måske lidt mere mening.
Miskommunikation er slet ikke misvisende
Lad os lige starte dér, hvor forskellene typisk kommer til udtryk – nemlig i vores (mis)kommunikation. Miskommunikation i parforhold er nærmest en disciplin i sig selv. Og ofte skyldes det ikke ond vilje, men snarere at vi oplever verden meget forskelligt.
Du kender det måske. Du siger én ting, men din mand (partner) hører noget helt andet. Pludselig står I midt i en ophedet diskussion, og bagefter undrer I jer over, hvordan denne hyggelige fredag aften endte med tavshed og halvlunkne lasagnerester.
Hvad nu hvis miskommunikation slet ikke eksisterer? Miskommunikation bygger på en antagelse om, at den ene part ønsker at videreformidle et budskab, som kommer uklart igennem til den anden part. Men ser man nærmere på skænderierne og diskussionerne, fungerer kommunikationen helt fint. Faktisk klokkeklar.
For hvis hun er vred, er det vrede, der kommer klart igennem.
Hvis han er frustreret, går frustrationen klart igennem.
Og hvis begge føler sig magtesløse, ender det i et værre rod, hvor begge… ikke kan se en vej ud.
Kan du se det? Problemet er ikke miskommunikation, for kommunikationen fungerer fint. Problemet ligger snarere i hvad, der bliver kommunikeret. Eller nærmere: hvilke følelser.
Lad og skrælle lagene af
På overfladen ligger forskellighederne. Hun vil gerne tale det igennem, og han vil gerne undgå det ubehagelige. Hun bliver urolig over manglende kontakt, mens han føler sig presset over de krav, hun stiller.
Under overfladen er der et fælles fundament. Nemlig at vi er mennesker – vi tænker, vi oplever og vi lever. Hvad vi tænker og oplever, er forskelligt. Men det fælles fundament er, at vores oplevelse altid kommer indefra. Fra vores tanker om vores partner. Ikke fra partneren i sig selv (eller vasketøjet eller opvasken eller ungerne eller…).
Og vigtigst af alt; bag om alle disse tanker, der skaber alle disse følelser, som vi ofte farer vild i, ligger der en utrolig, kærlig og klar visdom. En stille, rolig og naturlig intelligens, der guider os… når vi altså giver det plads. Når vi lytter.
Din indre visdom
Din indre visdom er ikke nødvendigvis den, der råber højest. Tværtimod. Det er sjældent den, der kaster sig ind i diskussionen kl. 22.17, fordi han igen ikke har tømt opvaskeren. Det er mere den stemme, der kan dukke op efter et dybt åndedrag, når du pludselig mærker, at der er noget kærligt, du har lyst til at sige. Eller når du får indskydelsen at give ham et knus i stedet for at finde de store ord frem.
Din indre visdom taler ikke i manualer. Den dukker op i glimt; i stilheden mellem tankerne. I det øjeblik hvor du slipper idéen om at skulle løse det hele. Den kan ikke presses frem, men den er der altid.
Når vi lytter indefra
Lad mig komme med et eksempel.
Forestil dig, at du og din mand har haft en dårlig dag. Børnene er trætte, og stemningen er lav. Du føler dig ikke set, og du er irriteret over, at han virker fraværende. Du har lyst til at “tage snakken”, fordi du kan mærke, at du er helt oppe i det røde felt.
Men lige præcis dette røde felt (vi kender det vist alle sammen) er din indre visdom, der peger på, at du ikke tænker klart. Det, du ser lige nu, kan du ikke nødvendigvis regne med. Og hvis du ved, hvad der er på spil (nemlig trætte tanker), ved du også, at det er bedre at vente, til du ser lidt klarere.
Måske efter aftensmaden. Måske i morgen.
Måske slet ikke. For det spøjse er, at det der ser så virkeligt og farligt ud lige nu, kan forsvinde fuldstændig, så snart vi kommer i bedre humør. Ikke altid. Men som regel kan vi se, hvad der egentlig var på spil, når vi lige kommer op og ser tingene i et klarere lys.
Hvad nu, hvis vi har misforstået hele måden at håndtere konflikter på?
Vi har lært, at vi skal tale ud, få det sagt, tage det i momentet. Men hvad nu hvis det ikke altid er det rigtige tidspunkt? Hvad nu hvis vi i virkeligheden forsøger at løse konflikterne der, hvor vi har det aller værst, og dermed ikke har adgang til vores indre visdom? Lige dér, hvor vi har de aller dårligste forudsætninger for at løse noget som helst?
Tænk hvis vi lod visdommen finde os. Og det gør den, når vi falder lidt til ro. Når tankerne ikke larmer så meget. Når vi ikke forsøger at kontrollere situationen, men er åbne for, at løsningen måske allerede findes.
Af Tinnea Christiane Prilvang
Psykolog hos PRILVANG – www.prilvang.dk
Jeg er psykolog og driver min egen praksis, hvor jeg arbejder ud fra menneskets mentale sundhed, og peger dem, der er faret vild, tilbage til deres indre visdom.
Tak fordi du læste med.
Skriv et svar