Kærlighed uden skam og fjerdebølgefeminisme

Kærlighed uden skam og fjerdebølgefeminisme

Romance og feelgood bøger sælger, læses og deles i bogfællesskaber i så stort et omfang, der har gjort dem til den mest sælgende genre på verdensplan, men ikke den mest anerkendte. Denne ambivalens er kønnet. Når litteratur er skrevet af kvinder til kvinder, får den ofte stigmatiserende mærkater. Banal. Kiosklitteratur. Pladderromantik. Triviallitteratur. Letbenet. Klichéfyldt. Husmoderporno. Uambitiøs. Det skyldes, desværre, en kulturel undervurdering og nedgørelse af kvinders erfaringer og følelser. Samtidig viser denne fjerdebølgefeminisme, båret af netværksfællesskaber som #BookTok, at yngre læsere ikke anerkender læseskam, men til gengæld er optaget af åbenhed, fællesskab og læseglæde. Hvor er det bare fantastisk. Der er håb forude 😉 Stor tak til alle de yngre læsere og forfattere for det. 

Jeg er ikke færdig med at kæmpe, slet ikke, men det hjælper altid at få opbakning.

Hvorfor bliver jeg ved?

Nogle gange tænker jeg da også, at det ville være lettere at skrive noget andet. En genre jeg skulle kæmpe lidt mindre for. Helt ærligt. Men så kommer jeg i tanke om alle jer. Lysten til at indgyde mod til at være lige præcis dem, I er, forsvinder ikke. Vi skal ikke skjule eller skamme os. Kvinders liv og følelser er også vigtige. De fleste af os bruger trods alt et helt liv på at dyrke, finde og udvikle kærligheden. Romance og feelgood bøger fortæller kærlighedshistorier, giver os spejl, samtidig med, at de bekræfter os i, at vi er gode nok, præcis som vi er. 

Det er blevet min mission som forfatter.  

Hvad sker der lige nu? Marked, læsere og platforme

De seneste år har vist en markant vækst især for voksenfiktion med fantasy og romance forrest. Det er ikke kun i USA, men i hele verden. Circana rapporterer, at det i 2023 især var romance, der trak væksten; i 2025 topper romance igen som den førende vækstkategori, med særlig eksplosiv fremgang i romantasy og sportsromance. Internationalt peger Nielsen/GfK på, at #BookTok er en central drivkraft.

I skandinavisk sammenhæng er streaming en afgørende faktor. Den danske temarapport om forfatterøkonomi (2025) beskriver genrelitteratur som særligt stærk på streamingtjenesterne. Det gælder især lydbøger med romance, erotik og feelgood som fremtrædende kategorier, om end krimien stadig dominerer i Norden.

Den danske forlagssektor har samtidig professionaliseret romancefeltet, og der er nærmest ikke et forlag, der ikke er med på romance-bølgen. Det er dog stadig mindretallet, som er rigtig stærke på dansk romance. Det er stadig de udenlandske oversættelser, der fylder i boghandler og på streamingtjenester. 

Det må vi gøre noget ved, ikke?

Hvad er det, medierne “skælder ud” over?

Kritikken gentager ofte tre påstande: at genren er (a) simpel, (b) følelsesfikseret på en ”banal” måde og (c) politisk problematisk. Denne triade er ikke ny. Janice Radway viste allerede i Reading the Romance (1984), at fordommene imod romance var dybt rodfæstet i akademiske og kulturelle hierarkier, og samtidig misforstod den læsernes aktive, kritiske brug af genren.

I den nordiske offentlighed lever lignende stereotyper, ofte påklistret mærkater som ”kiosklitteratur”. Den svenske debat er særdeles illustrativ, og betragtes af mange som repræsentativ for hele regionen med udtalelser, hvor romance omtales eksplicit som ”skrald” af kritikere, når den bevæger sig fra bogreolen og ind i de “de finere stuer”.

Formatet bliver også gjort til syndebuk. Nyere dansk lydbogsforskning peger på, at lydbøger, herunder romance/feelgood, ofte forbindes med ”eskapisme” og multitasking, hvilket igen bruges som argument for at nedvurdere både formatet og genrerne. Hvordan kan det være seriøs læsning, når man lytter til det, mens man foretager sig noget andet? (Ironi kan forekomme) Når det er sagt, hvorfor må noget litteratur ikke blot være underholdende? Det gør det ikke nødvendigvis dårligere. Det taler til os på forskellige måder.

Banaliserede følelser: et kønnet mønster

At affeje kvinders følelser som “banale” er på ingen måde neutralt smagsdommeri; det er et kulturhistorisk mønster. Sara Ahmed har vist, hvordan netop feministiske udtryk for følelser ofte mistænkeliggøres som ”for meget” og “touchy-feely”, mens Lauren Berlant har analyseret, hvordan ”kvindekulturens” sentimentalitet bliver devalueret, selv om den samler og artikulerer kollektive erfaringer i det, hun kalder et intimt offentlighedsfællesskab.

Denne devaluering kan aflæses i formelle gatekeeping-praksisser. Internationale opgørelser (VIDA Count m.fl.) har i årevis dokumenteret manglende kønsbalance i, hvem og hvad der anmeldes og publiceres i toneangivende medier. Dansk forskning i anmelderi peger tilsvarende på systematiske kønnede asymmetrier i vurderinger og anmeldelsespraksis på tværs af genrer og medietyper. At “feminiserede” subgenrer som romance/feelgood anmeldes sjældnere eller mere nedladende, er dermed ikke bare noget vi tror, men et gentaget mønster.

Det danske økosystem: Hvad koster skælduden?

Når romance/feelgood ofte kaldes og afskrives som letbenet, påvirker det anmeldelses- og indkøbspraksis, biblioteksprofilering og genrernes legitimitet (fx i prisuddelinger og kulturstøtte). Danske data viser kønsasymmetrier i anmeldelser og eksponering; samtidig peger kulturministeriets rapporter på, at digitaliseringen flytter læsning og betaling til platforme, hvor netop genrelitteratur løftes. Og vi ved alle, at betaling for streaming ikke er noget, man kan leve af. Genrerne skaber værdi og nye læsere, men får ikke tilsvarende kulturel anerkendelse.

Den fjerde bølge: Mindre skam, mere fællesskab

Fjerdebølgefeminisme beskrives i forskningen (Prudence Chamberlain m.fl.) og i journalistikken (Kira Cochrane) som digitalt forbundet aktivisme, der lægger vægt på krops- og sexpositivitet, og som bruger sociale medier til at organisere, dele og normalisere kvinders erfaringer, liv og følelser. Det er præcis den infrastruktur og fokus, som #BookTok og andre læsefællesskaber bygges og fremmes på. I deres fællesskaber er de ligeglade med, hvad anmeldere siger om de bøger, som de kan lide.

Forlags- og salgsdata dokumenterer, at disse netværk ikke blot er en døgnflue, men har en stor forbrugerkraft og -påvirkning: Romantasy, contemporary romance og beslægtede undergenrer er i den grad rykket fra nederst på listerne til toppen, og der opstår endda fysiske boghandlere og events, der tilvælger og promoverer romance snarere end kulturkanonbøger. 

Happy Ever After

Den lykkelige slutning er ikke en flugt fra verden, men en kontrakt med læseren. Den gør to ting:

  1. Æstetisk skaber den forudsigelighed. Vi ved ikke, hvordan vores hovedpersoner skal nå den lykkelige slutning, men vi ved, at historien ender lykkeligt. Konflikterne er både indre og ydre. De kan skildre livet på godt og ondt med alle dets gråzoner.  
  2. Politisk insisterer den lykkelige slutning på, at kvinders liv og følelser er værd at fortælle, og at en kvindelig hovedperson kan få både kærlighed, være handlekraftig og lykkes uden at straffes for det. Set i lyset af den dokumenterede medie- og kønsbias udgør HEA dermed en “kontraoffentlig” praksis, hvor millioner af læsere får værdier ind, som den traditionelle litterære offentlighed ikke altid har prioriteret. 

Sagt med lidt andre ord. Vi kvinder har lettere ved at spejle os i bøger, der afspejler vores liv, fordi de er skrevet af os til os.

Perspektiv: Kulturel omsorg

Hvis vi tager feminismens fjerde bølge alvorligt, må vi også tage læselystens politik alvorligt. Kvinders følelser er ikke “banale”. De er en del af den kollektive erfaring, som litteraturen bearbejder. Når romance og feelgood lykkes, viser de gensidig respekt, samtykke, værdighed og håb. Det er værdier, vi alle kender og gerne vil leve efter. At skrive, udgive og anbefale bøger med lykkelige slutninger er derfor ikke blot en personlig passion, men en måde, vi kan give håb og mod til andre kvinder på. Det er for forfattere, forlæggere, kritikere og læsere kulturel omsorg.

Jeg skriver videre, fordi jeg har så mange historier i mig, og jeg er ikke færdig med mit korstog. Det er kun lige begyndt. Skriv og læs det, du vil. Lev dit liv på dine præmisser ikke på andres. 

Kilder (udvalg – med links)

Ulrike Louisa Bjerregaard

Ulrika Louisa Bjerregaard debuterede med sin første roman tilbage i 2018. Det var egentlig ikke meningen, hun skulle skive en skønlitterær roman, men den HR-bog, som det var meningen, hun skulle skrive, var bare alt for kedelig. Siden har hun skrevet en lang række af populære titler indenfor romance-genren, som hun også er stor fortaler for i den danske litteraturscene. Hun skriver medrivende historier, der samtidig sætter fokus på feministiske og samfundsaktuelle normer.

Instagram: @authorlsherman

Ulrika Louisa Bjerregaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *