Sanne ved, at ro ikke er noget godt tegn. Det er det kendte ordsprog helt bogstaveligt. Stilhed før stormen, der til daglig suser gennem huset hver morgen omkring kl. 6. Men hvor ville hun ønske, at i dag kunne være en stille dag. Solen varmer allerede alt for meget på den anden side af air condition maskinen, der har holdt liv i dem alle sammen i løbet af natten.
En anden varme sniger sig langsomt op langs ryggen på hende.
Lasses varme ånde rammer hende i nakken, mens han presser sin krop ind mod hende. Hun mærker med det samme, hvor meget han må have drømt den nat.
”Sover ungerne endnu?” Hvisker han med morgenhæs stemme, mens han sniger en arm om livet på hende for at hive hende endnu tættere på. Med et lille støn lader Sanne sig hive ind i armene på sin mand.
”Det går jeg ud fra. Burde vi ikke også det?” Hun drejer hovedet for at tage imod et langsomt kys fra Lasse. Mens de kysser, begynder hans hænder at vandre på hendes krop.
”Jeg er ret så vågen,” siger han med en hånd på vej ind under hendes tynde natkjole.
”Det kan jeg mærke,” fniser Sanne. Hun skubber numsen bagud mod Lasses erektion. Han er hård, og hun mærker små insisterende bevægelser fra han. Det er svært ikke at tænke på, hvor nemt det ville være for dem. Det er ikke fordi, de tæller ikke hvor mange dage, der går imellem, men Sanne er ret sikker på, at der er gået lidt for længe. Især taget i betragtning at Lasse bliver ved med at gnide sig ind mod hende.
”Hvis vi nu er helt stille,” hvisker han. Sanne mærker, hvordan han sniger sin hånd ned i hendes trusser. Der lyder en halvkvalt lyd fra ham, da han sænker hovedet ind mod hendes hals. Hun mærker antydningen af hans tænder mod sin hud, mens hans fingre udforsker mere af hende. Efter så mange år, ved han lige præcis, hvad han skal sige og gøre, for at hun smelter som smør i armene på ham.
”Hold nu kæft, jeg savner dig, skat.” Lasse når lige akkurat at finde hendes klitoris, da en dør smækkes op ude på gangen. Et halvt minut senere har han hevet dynen op over dem, lige i tid nok til at Asbjørn og Anna vælter ind af døren. De har allerede badetøj på, og de griner som besatte.
”Kan vi gå i poolen nu?” Spørger Anna, mens hun forsøger at kravle op på sengen. Lasse stopper hende med sin fod. Hun griner højlydt i faldet trods overraskelsen. Sanne stivner, for Lasse har stadig ikke fjernet sin hånd. Asbjørn står tavs og venter i døren med sine dykkerbriller i hånden. Forventningens glæde stråler ud af ham.
”Poolen åbner først om et par timer. I kan gå ind og finde morgenmad. Mor og far kommer lige om lidt.” Sanne kan ikke se det, men hun ved, hvordan Lasse hæver sit ene øjenbryn for børnene vender lydigt om og kort efter, hører de rumsteren ude fra det lille tekøkken.
”Mor får i hvert fald lov til at komme,” ler Lasse og begynder straks at stryge sine fingre mellem hendes ben.
”Er du sikker?” Spørger Sanne, selvom hun allerede kan mærke orgasmen trænge sig på med alt for høj fart. Hun lukker øjnene, forsøger at ignorere lydende af porcelæn og raslende morgenmadspapkasser, der skubbes frem og tilbage mellem børnehænder og spydige kommentarer mellem søskende. I stedet forsøger hun at fokusere på Lasse, der kysser hende i nakken, med en hånd på hendes ene bryst og den anden i færd med at udføre magi.
”Helt sikker, skat, men du skal være stille,” slår han fast, idet han fører to fingre ind i hende. Der går ikke mere end et minut, før Sanne bider sig i underlæben.
Fem minutter senere sidder hele familien samlet om bordet på den lille terrasse med hver deres skål cornflakes. Døren til lejligheden står på klem, for selvom ungerne insisterer på at spise morgenmad ude, er der allerede ret så varmt, og den milde temperatur fra air conditionen kan stadig mærkes en smule på den måde. Mellem hver anden mundfuld vender Asbjørn og Anna blikket over mod poolen, som de har været så heldige at få udsigt til. De sidder som på nåle og spiser hurtigere, end de ville gøre derhjemme. Badetøjet kunne de ikke overtales til at tage af, men det gør ikke noget.
De er jo på ferie, minder Sanne sig selv om.
Lasse kommer ud på altanen med Alma på hoften. Hun gnasker på et stykke brød, eftersom det er svært at spise cornflakes med tre tænder. Det er tydeligvis også svært at spise brød med tre tænder, men hun gør et ihærdigt forsøg. Indtil hun får øje på Sanne.
”Mm,” siger hun igen og igen. Brødet lander på gulvet, og Lasse er tæt på at tabe Alma i hendes flugtforsøg for at komme over til Sanne. ”Mm,” lyder det igen, da Sanne bliver hilst godmorgen med savlede hænder omkring sine kinder.
”Godmorgen, min skat,” siger hun og kysser Alma på hver kind, før hun tilbyder hende en kop vand. Morgenrutinen er meget lig derhjemme. Med undtagelse af udkigsposterne til poolen. Selvom de er på ferie, forsøger Sanne at holde en smule fast i rutinerne. Det går ikke helt så godt.
I det mindste var det kun den første morgen, at ungerne slap afsted med at tage pomfritter til morgenmad i buffeten. Siden da blev de enige om at begrænse morgenmadsbuffeten.
Sanne foretrækker de langsomme morgener på den her måde under alle omstændigheder.
”Hvor mange vil med i poolen i dag?” Spørger Lasse afslappet. Stoleben skraber over terrassen, da både Asbjørn og Anna flyver op med hænderne i vejret.
”Mig, mig, mig!” Hyler de i munden på hinanden og er lige ved at vælte Asbjørns skål på gulvet.
”Hvad siger du, mor, skal vi bade i poolen i dag?” Lasse blinker til hende, og hun ryster bare på hovedet.
Alma er endelig faldet i søvn til sin lur. Sanne strækker ryggen med et udpint støn, inden hun sætter sig ud på terrassen, hvor hun kan se ned til Lasse, Asbjørn og Anna. Tvillingerne elsker vandet på hver sin måde, og det har været underholdende at se, hvordan de begår sig i vandet. Lasse har ikke været nogen som helst hjælp, fordi han var klar til at kaste dem ud på det dybe vand fra starten. Med eller uden badevinger.
I øjeblikket plasker de rundt i børnepoolen. Asbjørn forsøger at fange Anna, som forsøger at fange Lasse. Sanne kan ikke lade være med at smile ved synet. Det er svært at forestille sig den version af Lasse, der gik i panik, da han fik at vide, at de ventede tvillinger. Hvis ikke de havde været omringet af deres familier, var hun overbevist om, at Lasse ville være besvimet.
Nu er han en helt anden mand, der dykker med deres børn og stadig kigger på hende på den måde, der giver hende sommerfugle i maven. I selv samme øjeblik hun tænker det, vender Lasse sig om. De får øjenkontakt. Det varer længe nok til, at Lasse sender hende en række luftkys, men også længe nok til at tvillingerne når at overfalde ham i fællesskab og hive ham med under vandet.
Senere får Lasse pakket tvillingerne ind i håndklæder og parkeret dem med en is, mens Sanne kigger efter, at Alma stadig sover. Idet hun roligt lukker døren ind til Alma, må hun kvæle et hvin, da Lasse overrasker hende med sine fugtige hænder om livet på sig.
”Sover hun endnu?” Spørger han, mens han bakker dem længere væk fra døren, inden han febrilsk begynder at kysse hende.
”Ja, men det bliver hun ikke ved med, hvis du-”
”Så må vi bare være stille.”
”Hvad snakker du om?” Lasse lægger hovedet lidt på skrå. Nu kigger han på hende på den der måde igen. Sanne spærrer øjnene op.
”Lasse, helt ærligt, børnene-”
”Er fuldt optaget af deres is og et eller andet spil på iPaden. Og den mindste sover tungt, det sagde du lige selv.”
”Ja, men…” Sanne stammer. Hun har ingen modargumenter. ”Hold op med at se sådan på mig,” vrisser hun uden at mene det. Det er umuligt at være sur på Lasse, når han ser sådan på hende, for slet ikke at tale om måden, han begynder at røre ved hende.
”Hvad mener du? Ser jeg på dig på en bestemt måde?” Lasse griner smørret, inden han langsomt kommer tættere på og begynder at kysse hende på halsen. Sanne bider læberne samme for ikke at afsløre sig selv med flere små lyde.
”Sidste gang du så på mig på den måde, endte vi med Alma,” forsøger hun at formane Lasse, men han er dybt fokuseret på at opløse alle hendes molekyler med syndige kys, der bliver placeret særdeles strategisk. Selv tre børn kan ikke dæmpe lysten mellem dem.
”Vi elsker Alma,” mumler han mod hendes hud, lige under øret, hvor hun er sensitivt kilden. Hun forsøger at vride sig ud fra hans greb. De ved begge to, at hun ikke mener det.
”Selvfølgelig gør vi det, men-”
”Sanne.” Lasse udånder hårdt med panden mod hendes skulder. ”Hvis jeg skal se dig vimse rundt i dit badetøj en dag mere uden at mærke dig omkring min pik, så dør jeg.”
Sanne er ikke i tvivl om, hvor meget hun rødmer over ordene. Uden tøven eller flere protester fører Lasse en hånd ned i hendes shorts. Hun gisper. Han hvæser, da han mærker, hvor våd hun allerede er. ”Please, Sanne, jeg har brug for dig,” beder han med en finger farligt tæt på hendes mest følsomme sted. Hun nikker allerede med fingrene i håret på ham.
Lasse skubber ivrigt hendes shorts og trusser ned over hofterne, inden han drejer hende rundt mod væggen. Hun når lige at mærke varmen fra hans erektion, inden han tager fat om hendes hofter.
”Tæer,” hvisker han, og i næste øjeblik står hun på tæer, mens Lasse gør klar til at føre sig ind i hende. Han er stadig varm og fugtig af varmen og poolvandet, men nu er Sanne ligeglad. Nu har hun bare brug for ham inde i sig.
”MOAR!”
Lasse bander som en havnearbejer bag hende. Han har knap nok fået sig selv mere end en centimeter eller to ind i hende.
”MOAR! Asbjørn har tabt sin is på mit håndklæde!” Annas skingre stemmer skærer gennem hele ferielejligheden. Sanne dunker panden hult mod væggen foran sig. Hun sænker sig stille ned på fødderne, mens Lasse modvilligt hjælper med at hive hendes trusser og shorts på plads igen.
Inden hun går ud til børnene, kysser hun Lasse. Han nikker.
”Jeg elsker mine børn, jeg elsker mine børn,” hører hun ham mumle for sig selv igen og igen, da hun desværre må vende ryggen til ham for at hjælpe med en is-katastrofe.
Sanne priser sig lykkelig over, at de endelig tog sig sammen til at prøve en all-inclusive ferie. Det er en befrielse at sende børnene i poolen eller til et af de mange bemandede børneområder. Det afholder ikke børnene fra at vende tilbage hele tiden for lige at spørge om det ene eller det andet, men det er ikke meget anderledes end derhjemme. Lasse opfører sig lige så fjoget, som han altid gør. Uanset om han leger gemmeleg i boldrummet med tvillingerne, eller om han sender sigende blikke til Sanne hvert femte minut. Tre børn har ikke sat en stopper for den iver han udviser, så snart hun er inden for hans rækkevidde. Måske var det naivt at tænke, han ville lægge en dæmper på sig selv, mens de er på ferie.
Hver dag er det som om han bliver mere og mere desperat efter hende. Det bliver også sværere at komme med protester, for hvis hun skal være ærlig, så savner hun også ham. Men de er på ferie. De havde på forhånd aftalt, at ferien skulle handle om dem alle sammen som en familie. De har brug for den her tid til at være sammen som en familie. Almas ankomst til familien var hård, især for tvillingerne, der pludselig måtte dele deres mor med en mere.
Nu hvor Sanne tænker tilbage, har det nok været hårdest for Lasse i andre aspekter.
Tvillingernes tilblivelse var lige så meget en overraskelse, som Almas. Selvom det var dårlig planlægning, elsker Sanne sin familie og den mand, som Lasse har vist sig at være. Den far, han har vist sig at være. Hun kan huske, at hun før i tiden tænkte, han var alt for fjollet til hendes seriøse humør. Men som tiden har vist, har han været en perfekt balance til hendes personlighed.
”Hvem kommer først i poolen?” Råber Lasse pludselige inde fra soveværelset. Han hopper ud på et ben, det andet er på vej i badebukserne. Sanne bider sig i læben sammen ved synet.
Alma gurgler efter opmærksomhed ved at stikke sine fingre ind i mundvigen på Sanne, der modvilligt fjerner blikket fra Lasse. Det blink han sender hende, fortæller hende, at han absolut så hende stirre. Han hopper over og kysser hende hurtigt. Alma rækker ud efter ham per automatik, og Lasse svinger hende hurtigt rundt i luften, så savl og latter flyver rundt i luften omkring dem.
”Mig! Jeg kommer først,” hyler Anna, der er på randen af tårer med badedragten snurret fast om livet. ”Moar!” Hviner hun, da hun ikke kan få den våde dragt viklet ud og rigtigt på. Sanne skynder sig over for at hjælpe hende. I samme øjeblik spæner Asbjørn ud med bar røv og badebukser som et sejrsflag i strakt arm over hovedet.
”Haha, jeg vinder,” håner han og vrikker med numsen. Sanne giver ham et let klap bagi, hvilket får ham til at grine endnu mere, inden han begynder sin kamp med at få de våde badebukser på.
”Nej, jeg vinder, moar, skynd dig,” klynker Anna.
”Ja, ja, skat, stå nu stille,” beroliger Sanne, mens hun snor stropperne rigtig over Annas skuldre. Lasse står stadig og pludrer med Alma, der bliver ved med at stikke fingrene ind i munden på sin far.
”Jeg finder en badeble til Alma, så kan I også komme med om lidt,” meddeler Lasse og forsvinder et kort øjeblik, mens Sanne håndterer en næsten hysterisk Asbjørn, der ikke kan få sine badebukser til at sidde ordentligt.
”Min tissemand bliver klemt, moar, det gør ondt!” Hyler han. Han bliver ved med at hive i den over badebukserne, mens Sanne forsøger at snakke ham til fornuft. Jo mere hun forsøger at hjælpe, jo mere hiver han og brokker sig over, det gør ondt.
Lige inden tårerne begynder, vender Lasse tilbage og sætter Alma på gulvet. Han tager fat om Asbjørn og begynder en alvorlig forklaring på, hvorfor man ikke skal hive for meget i sin tissemand. Sanne lytter med et halvt øre, mens hun slås for at få badeble og badetøj på Alma, inden hun kommer i tanke om, at de alle skal huske solcreme.
”Falder den af?” Vræler Asbjørn pludselig, og så begynder tårerne at flyde. Sanne hænger hovedet mellem skuldrene med et tungt suk.
”Det var kun for sjov,” klukker Lasse. Sanne ryster bare på hovedet, giver ham besked om at smøre pigerne ind og gå afsted, mens hun tager sig af Asbjørn.
Det tager længere tid end forventet at overtale Asbjørn om, at hans tissemand altså ikke bare sådan falder af. Til sidst må Sanne love ham en is hver dag resten af ferien som en slags trøst. Hun når knap nok selv at få badetøj på, før Asbjørn er på vej ned til poolen. Anna er travlt optaget af at bade Lasse med en spand, hvilket Alma skraldgriner over, hver gang spanden bliver tømt over hovedet på ham.
Asbjørn tager Anna med over til de små rutsjebaner. Sanne sætter sig i det varme vand, og Alma får straks kurs mod hende. Efter at have ført hænderne gennem sit våde hår, vender Lasse sig mod hende med et smørret smil.
”Fik du forklaret Asbjørn om tissemandens levetid?” Griner han. Sanne skubber ham let på skulderen. Til Almas store underholdning lader han som om, han vælter og plasker rundt i det lave vand, inden han rejser sig som en farlig vandslange og plasker vand på dem alle sammen.
Hun ryster på hovedet, inden Lasse kravler tæt på for at hviske hende i øret. ”Jeg tror snart, at min tissemand har brug for lidt kærlighed, så vi kan sikre os, at den heller ikke falder af.”
Sanne griner så meget, at hun kommer til at grynte.
Til trods for udmattelsen, der tynger hende i sengen sent på aftenen, vågner Sanne stadig flere gange i løbet af natten. Hedebølgen har ikke sluppet sit tag i området, og selv air conditionen virker til at have givet op. Sanne drejer sig i sengen, sparker halvdelen af den tynde dyne af sig og sukker i den fugtige luft. Ikke overraskende sover Lasse stadig tungt ved siden af hende. Han ligger på siden med ansigtet mod hende. Hans læber er let adskilte, og hun kan se på hans øjenlåg, at han drømmer. Havde det været hjemme i Danmark, var hun krøbet tæt ind til ham og lade sig lulle i søvn af hans nære kropsvarme. Men lige nu får bare tanken hende til at svede. Efter noget tid, hvor søvnen stadig ikke indfinder sig, lister Sanne ud for at tage et glas vand. Da hun vender tilbage, har Lasse et øje åbent. Han rykker sig lidt i sengen, afventer hun kravler tilbage ved siden af ham. Det gør hun også, men stadig med afstand så hun ikke gnider sin svedklistrede krop op af hans.
”Hold nu op med det pjat, og kom her,” mumler Lasse ned i puden, da han trækker hende ind til sig. Sanne udstøder en overrasket lille lyd, som hun hurtigt ændrer til stille latter i frygt for at vække nogle af børnene. De lader ikke til at have noget problem med at sove hele natten kun i underbukser med et lagen som slange omkring et ben.
Lasse folder sin krop om hendes, presser hendes ryg mod sit bryst og skubber et ben mellem hendes. Sanne udånder lettet over den velkendte følelse af nærhed. Han nusser hende i nakken med sin næse, inden han kysser hende blidt på skulderen.
”Sov nu bare, Sanne,” hvisker han. Sanne tager hans arm om livet som et bælte. Lasse flytter lidt på sin arm, så hans hånd ender med at hvile lige under hendes bryst. De ligger stille i et øjeblik. Lasses fingre stryger let over undersiden på hendes bryst. Det burde berolige hende, men det gør det stik modsatte. Det går langsomt op for Lasse, at hun ikke finder ro med hans berøringer. De bliver mere og mere vovede. Der går ikke lang tid, før hun mærker hans fingre lukke sig blidt omkring hendes ene bryst.
Stilheden om natten fungerer pludselig som et skjulested for dem.
Lasse bliver stadig mere dristig med sin berøring. Sanne presser sig tilbage mod Lasse, der stønner ind mod hendes nakke.
”For helvede, Sanne,” siger han sløret med et fast greb om hendes bryst. Hans fingre finder hendes brystvorte, og da han kniber let sammen omkring den, gisper hun af nydelse. Hun vrikker numsen mod ham, mærker hans hårde erektion, der er vågnet endnu mere end dem begge to til dåd.
”Jeg savner også dig, Lasse,” hvisker hun. En irrationel frygt har siddet i hende siden hun måtte afvise ham tidligere, da Anna mente, at de alle skulle se hendes nye danseopvisning. Lasse sad med en pude i skødet under hele hendes lille forestilling.
Sanne har tænkt på det hele dagen, og måske er det derfor, hun ikke kunne sove. Måske har hendes krop været mere opmærksom overfor, hvad den har brug for, end hun var klar over.
Lige nu har den i hvert fald brug for den opmærksomhed, som kun Lasse kan give hende. Han ruller mere og mere med sine hofter, så han presser sig mod hendes baller. For hvert blide pres mod hende, stønner hun let.
Ord er unødvendige for dem på det her tidspunkt. Flere års ægteskab giver et kendskab, så Sanne blot behøver at se sig over skulderen, før Lasse allerede er ved at skubbe deres undertøj ned og hendes natkjole op. Han lyder næsten forpint, da han fører sin hånd ned mellem hendes lår.
Pludselig stivner Sanne ved en mistænkelig lyd uden for soveværelsesdøren.
”Hvad var det?” Hvisker hun, mens Lasse hastigt hiver den tynde dyne over dem. Bare for en sikkerheds skyld. Det forhindrer ham ikke i at forsætte sin plan med hende under dynen. Han flytter en smule på deres ben, indtil hun kan mærke varmen fra ham, der hvor hun har allermest brug for det.
”Ungerne sover, skat.” Lasse tysser nænsomt på hende, og hun slapper mere af for hver berøring. ”Bøj benene,” grynter han, mens han rykker sig lidt længere ned på madrassen. Sanne følger hver en instruktion, så de på bedste vis finder sammen i mørket.
Berøringer, der startede blide, bliver mere krævende.
Sagte lyde, der startede næsten uhørlige, bliver til hæse gisp.
Deres to kroppe mødes som en i nattens mørke.
Hun mærker anspændtheden i Lasses krop fordrive med hver eneste berøring, når deres hud støder sammen.
Han griber mere sikkert fat omkring hende, det er et solidt, men kærligt favntag, der giver Sanne plads til at overgive sig til sin mand.
Barnegråd lyder gennem ferielejligheden som en forstyrrende tornado, der vrister dem fra hinanden. Lasse sukker opgivende, og hele hans krop synker sammen. Hun kan mærke hver en muskel i hans krop ændre sig, da han trækker sig væk.
Almas gråd stiger langsomt i volumen.
Sanne drejer sig hurtigt i sengen for at fange Lasses blik. Det er svært at finde hendes trusser i mørket, så hun opgiver, kysser Lasse hurtigt, inden hun lister mod børneværelset.
Da hun vender tilbage, sover han tungt. Sanne smiler en smule vemodigt ved synet. Hun havde håbet på, de kunne forsætte, hvor de slap. Desværre var Alma meget mere ulykkelig, end først antaget, og da Sanne ser på klokken, går det op for hende, at hun har siddet og halvsovet med Alma i armene i over en time.
Hun gnider sig i øjnene, hvor de sidste rester søvn stædigt sidder endnu.
Hvis hun er heldig, kan hun nå at få et par timers søvn mere, inden Asbjørn og Anna vækker hende og Lasse ved at hoppe i sengen.
Ferien er ved at være slut. Sanne savner hjemme, men hun nyder ferien og friheden alt for meget, selvom rutinerne godt kunne gavne dem alle lidt mere. Asbjørn og Anna har luret, at hele familien sætter pris på en sen aftentur i poolen, når der ikke er så mange mennesker. Hvilket betyder endnu senere sengetid for dem alle sammen. For imens Lasse har halve brydekampe med tvillingerne, kæmper Sanne med en overstimuleret Alma, der ikke kan finde ro.
Den sidste aften i ferielejligheden er især anstrengende for dem alle. Børnene er kede af, at de skal hjem den næste dag, mens Sanne og Lasse bare gerne vil have dem til at sove, så de kan falde sammen på den lille sovesofa, inden de skal i seng.
Lasse sidder med lukkede øjne henslængt i hjørnet på sofaen, da Sanne endelig lister ud fra værelset, efter Alma endelig faldt i søvn. Sanne lukker døren så stille som muligt, så ingen af børnene vågner. Hun nænner næsten heller ikke at vække Lasse, men hvis hun giver ham lov til at sove hele natten på sofaen, vil det ødelægge hans ryg og rejsen hjem den næste dag. Hun venter et par minutter for at sikre sig, at børnene sover så tungt som muligt, før hun går på listefødder hen foran Lasse. Han er gledet helt ned i de tynde sofapuder med benene vidtåbne. Hovedet hænger til siden, og han har munden let åben. Eftersom han endnu ikke snorker, antager Sanne, at han ikke sover dybt nok. Det burde ikke kræve den store indsats for hende at vække ham.
De har knap nok haft et par minutter for sig selv hele ferien. For det meste har det ikke gjort hende noget, for hun elsker hele sin familie. Ingen af dem er i tvivl om, at Lasse også elsker dem alle sammen. Men de kan heller ikke benægte at være på ferie med tre børn under syv år er en udfordring i sig selv, og det giver meget lidt tid til dem. Som det par de stadig er. Sanne indser, at hun bør fortælle Lasse lidt oftere, hvor meget hun elsker ham. Det er som om hendes kærlighed til den skøre mand vokser lidt mere dag for dag, når hun ser ham sammen med deres børn.
Hun lægger en hånd om hans ene knæ, giver det et let klem og smiler, da han reagerer med det samme.
”Jeg sover ikke,” mumler han døsigt, mens han strækker sig bagover så hans trøje glider op og viser hans maveskind. Sanne smiler ved synet af striben af mørkt hår, der forsvinder ned i hans shorts.
”Nej, det kunne jeg se,” siger hun, inden hun læner sig tæt ind til ham og kysser ham blidt. Der går ikke mere end et halvt minut, før Lasse tager styringen for kysset, og det udvikler sig til noget helt andet. Han bryder først kysset, da Sanne sætter sig på knæ mellem hans ben.
”Sanne,” siger han hæst, mens hun fører sine hænder op langs hans ben. Der kommer en forpint lyd fra ham, da han forsøger at flytte sig og hun hæver det ene øjenbryn som svar. ”Er du sikker?”
Sanne nikker. Det vil være hyklerisk af hende at påstå, at hun ikke har savnet Lasse næsten lige så meget, som han har hungret efter hende i de her dage. Hendes lyst til ham har bare simret på en anden måde, som hun har kunne håndtere. Indtil nu.
Lasse fører hænderne igennem hendes lange hår, mens hun langsomt arbejder på knapperne i hans shorts. Han slipper et langt støn, da hun endelig får ham fri fra shorts og underbukser. Til at starte med bruger hun kun sine hænder. På den måde kan hun stadig betragte Lasse, og indprente sig måden hans ansigt ændrer sig fra forbløffet til nydelse til grænsende på smertefuldt.
Han bider i sin egen knytnæve, da hun lydløst åbner munden.
Lasse smager velkendt og varmt. Sanne genkender hans hule støn over sig for hver minutiøse bevægelse, hun gør. De ved begge to, at de skal være så stille som muligt, med risiko for at det ene eller alle tre børn kan afbryde dem, hvert øjeblik det skal være. Det er den eneste grund til, at Sanne går lidt hurtigere til værks, end hun normalt ville.
Indtil Lasse stopper hende med et fast tag i den hestehale, han har samlet hendes hår i.
”Ikke sådan her,” ånder han tungt. Et øjeblik senere har han flyttet dem på den slidte sovesofa, så hun ligger ned. Hendes shorts flyver på tværs af den lille stue. Lasse kysser hende, rører ved hende med en nænsomhed, der kommer bag på hende. Men det er kun for et øjeblik, indtil han synker ind i hende.
De elsker langsomt og forhastet på en og samme tid.
En hel uges fortrængt og forpint lyst til hinanden slippes løs i det øjeblik, hvor deres kroppe endelig mødes. Det er kun ganske få ord, der bliver udvekslet mellem dem. Deres kroppe taler for dem.
Deres elskov afsluttes med hviskende løfter om kærlighed og hengivenhed. Lasse knuger hende ind til sig, så længe det lader sig gøre. Sanne holder lige fast om Lasse, mens de finder en nogenlunde normal rytme til at trække vejret igen.
”Fandens til fed ferie,” klukker Lasse, da de lidt senere går i seng. Sanne griner også, for hun kan ikke sige ham imod. De kryber sammen i sengen til en sidste ferienat, inden hverdagen begynder at kalde på dem igen.
”Vi må vende tilbage næste år,” foreslår Sanne.
Da de er hjemme igen, går der ikke mange dage, før Sanne indser, at de har fået en overraskende souvenir med hjem. I første omgang er hun forarget over deres skødesløshed, men da de flere måneder senere udvider familien, kan hun kun gentage Lasses ord.
”Fandens til fed ferie vi havde.”
”Moar, du må ikke bande foran lille Agnes!” Udbryder Anna forarget. Hun dækker babyens små ører med sine hænder, og kigger dømmende på sin mor.
”Nej, undskyld.”
”Skal vi snart på ferie igen?” Spørger Asbjørn nysgerrigt, mens han holder Alma i hånden, så hun ikke vralter afsted.
Sanne og Lasse kigger på hinanden med store øjne. Den ene smiler forventningsfuldt, mens den anden har et tilbageholdende blik i øjnene.
Skriv et svar